Skip to content
Blikfang

CUBIONs LÆRINGSLOG

Marie Capitani

Konsulent, Cand.psych.Aut

 

”Skibe der ligger i havn, ligger trygt og godt, men det er ikke det, skibe er bygget til”
(Citat af ukendt oprindelse)

En af hovedkræfterne i etableringen af CUBION, Ib Tranberg, er ivrig sejler, og han bruger ofte dette citat, når noget skal sættes i gang.

Dette forår søsætter vi vores nye digitale læringslog. Læringsloggen skal med ud på mange rejser over både åbent hav og smult vande, når den skal understøtte læring i forskellige af vores kunders projekter og uddannelser.
For en læringsrejse kan være både sjov og udfordrende med mulighed for at møde legende delfiner og risiko for at støde på grund. Læring er en fortløbende og springende proces, der foregår hele tiden og derfor er det vigtigt at de studerende – vores kunder, kursisterne, deltagerne – kan skrive deres ”lærings – Aha!” ned sent om aftenen eller hvornår de nu synes det passer dem.

Læringsloggen har som opgave at understøtte læringsrejsen, både når der tales om ’tilegnelse’ og ’samspil’. I en læringsproces er det vigtigt at have et sted, hvor man kan dokumentere sine prøvehandlinger og udfaldet af dem, og hvor man kan beskrive de efterfølgende refleksioner, der kommer ud af drøftelsen i læringsgrupperne. På Læringsloggen kan deltagerne også chatte med hinanden, dele filer, og kommentere på hinandens skriverier. Alt sammen fordi vi i CUBION ved, at det er vigtigt at tænke læring og udvikling som en fortløbende proces, der skal understøttes både kærligt og ind imellem med udfordrende kommentarer og spørgsmål fra de andre deltagere, og fra konsulenterne, der også er aktive deltagere på Læringsloggen. Det er også muligt at invitere deltagernes ledere ind på Læringsloggen, så de også kan understøtte deres medarbejderes udvikling gennem spørgsmål og kommentarer.

CUBIONS læringslog skal være vinden i sejlene, der skaber fremdrift for vores kursisters læringsrejse og logbogen, der fortæller om de nye opdagelser og landvindinger.

Vi glæder os til at kaste trosser og afprøve læringsloggen sammen med Aarhus kommunes lederaspiranter og deltagerne i Lederafklaringen Leder på spring fra de fem deltagerkommuner i Østjysk Ledelsesakademi (ØLA).

CUBIONs læringlog er udviklet med midler fra Erhvervsministeriet, SMV:digital.

1 Comments

  1. Hans Harborg den 23. januar 2021 kl. 11:57

    Ønsker lykke på rejsen

Skriv en kommentar





Scroll To Top