Et år med online undervisning – CUBIONs erfaringer og eftertanker

CUBIONs konsulenter var mildt sagt uerfarne med onlinemediet, da det i foråret 2020 stod klart, at al mødeaktivitet og ikke mindst undervisning, skulle foregå online. Nu har vi samlet op på vores erfaringer og eftertanker, og det er blevet til en film og en artikel.

 

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at vores umiddelbare reaktioner gik fra ”Det kan vi da ikke!!” over ”Hold op, det bliver vildt!” til ”Selvfølgelig kan vi det!”. Og det var nok meget godt, at vi ikke havde så lang betænkningstid, før vi stod skærm til skærm med vores studerende.

”Det vi var mest bekymrede over var, om vi ville miste vores opgaver”, fortæller Randi Juul-Olsen og fortsætter: ”Men så var det, vi kom i tanker om, at vi alle – hele Danmark – jo var underlagt de samme betingelser. Og vores indhold var jo det samme, og det er jo indholdet der er det vigtige, og så måtte vi lære mediet at kende”.

Netop den tilgang, at vi over for vores studerende åbent erkendte, at vi var på fremmed grund, viste sig at være en styrke. For det åbnede op for gode snakke blandt lederne på vores hold bl.a. om, at det også var nyt og en udfordring for dem. Fx inviterer onlinemediet nemt til, at man ikke afbryder, når der er en der taler, og derfor skulle de studerende øve sig i, at tænde deres mikrofon og spørge eller kommentere undervejs.

”Det var jo nyt for alle. Og jeg tror, at det der med at turde sige, at det var grænseoverskridende for os, det skabte noget nærvær og noget fællesskab”, fortæller Randi Juul-Olsen.

Det er altid grænseoverskridende at prøve noget nyt, men for CUBIONs konsulenter var det også spændende og sjovt at kaste sig ud i onlinemediet. For hvilke muligheder ligger der i det?

”Online kan noget andet”, fortæller Troels Møller og fortsætter: ”Det kan noget i forhold til at arbejde i grupper, det kan noget i forhold til at være tæt på hinanden og så kan det noget i forhold til at skære ind til kernen, skærpe fokus og komme til sagen.”.

 

Kan en gruppe eller et hold fungere online?

Ja det kan de. Og det var, indrømmet, noget af det, der overraskede os mest.

Helt lavpraktisk er der mange fordele ved at arbejde med grupper online, fortæller Troels Møller: ”Du kan lave grupper randomiseret og kombinere meget mere på kryds og tværs, så deltagerne kan komme til at lære flere forskellige på et hold at kende. Der går ikke tid med at folk skal rejse sig og gå ud i et lokale og man kan sætte nogle spilleregler op så fx den første der lander i et virtuelt grupperum tager stafetten, den næste styrer tiden osv. Det vil sige at gruppearbejdet kan blive meget effektivt.”

Men én ting er praktik og logistik – hvad med holdkultur og holdfølelse?

”Da vi gennemførte den første onlineundervisning, var det med hold som havde mødt os og hinanden fysisk”, fortæller Randi Juul-Olsen, ”så de kunne bygge videre på en kultur og en tryghed, som de havde i forvejen. Da vi så skulle starte et nyt hold op online, tænkte vi ’Hvad nu? Nu har de ikke engang mødt hinanden, så hvordan gør vi det?”.

Én af de ting vi gjorde, var at gøre meget ud af opsætningen. Umiddelbart ville man måske vælge at have underviseren længst fremme på det store billede og alle andre bagved i små billeder, men det giver ikke holdfølelse. Det gør det derimod, hvis alle er i gallerivisning. ”Og så er det vigtigt at alle har billede på”, tilføjer Troels Møller, ”for det er noget der er med til at skabe et fællesskab og et nærvær”.

Kirsten Seeberg fortæller, at det også er vigtigt at overveje, hvornår man skal have slides på og hvornår de skal lægges væk: ”Man kan godt have gode dialoger online, det stiller bare nogle andre krav. Fx at man husker, når den gode dialog opstår, at få fjernet den powerpoint, så man kan se alle deltagerne. Det betyder noget for nærværet, at alle kan se hinanden”. Og Randi Juul-Olsen supplerer: ”Hvis vi vil skabe tryghed og lære hinanden at kende, så skal vi ikke gemme os bag slides. Vi gemte os i starten, fordi det var lidt grænseoverskridende at lave onlineundervisning. Nu gør vi meget mere ud af at lægge det hele ned og kigge på hinanden som hvis man sad i et rum”.

Men hvis vi lige træder et skridt tilbage, så er det ret imponerende, at organisationen ”Onlinehold” fungerer så godt. For som Troels Møller peger på: ”En undervisningssituation er jo i sig selv en kompleks og meget sammensat organisation, fx 20 deltagere og to konsulenter, som kommer fra vidt forskellige kontekster. Det putter vi så ind i det digitale rum, så nu opholder vi os også 22 forskellige steder. Og samtidig er vi gået fra den der store båndbredde, som man har, når man underviser fysisk, til en noget begrænset båndbredde. Det er en meget, meget sårbar konstruktion, og alligevel fungerer det over al forventning. Det er imponerende!”.

Så at få folk til at lære hinanden at kende og få et fællesskab, at få skabt en holdfølelse, det synes vi faktisk er lykkedes. Men hvad med relationerne?

 

Kontakt og nærvær

I Cubion lægger vi stor vægt på relationsopbygningen i vores arbejde, så vi var spændt på, om kontakten til kursisterne kunne bevares i samme grad. Kirsten Seeberg fortæller: ”Den der umiddelbare respons man kan mærke i et rum, den kan man ikke opnå online. Man sidder og kigger ind i en skærm og nogle gange kan man se nogen af de studerende og nogle gange kan man kun se nogle små bolde med initialer i. Det synes jeg er den sværeste udfordring. Det der med – er de overhovedet med, eller er de gået?”.

Det kan Randi Juul-Olsen nikke genkendende til: ”Jeg synes det sværeste er at få skabt det nærvær, som er forudsætningen for den gode undervisning. Og jeg prøver jo faktisk nogle gange at kigge de studerende i øjnene. Men det kan man jo ikke. Alligevel er vi begyndt at få tilbagemeldinger om, at på trods af den digitale afstand, så kan de studerende faktisk godt mærke personen bag skærmen. Så det er en barriere vi er ved at overkomme”.

Hanne Møller peger på kaffepauserne som et stort afsavn: ”Jeg kan ikke mærke mine kursister på samme måde. Den der snak ude ved kaffemaskinen, som gør at jeg fx justerer noget i min undervisning, den mangler jeg rigtig meget.”. Af samme grund logger hun ikke altid af i pauserne, for lige som i den fysiske verden, er der ofte nogen, som bliver hængende, og så får man den der snak.

Men det ændrer ikke på, at relationsopbygningen har fået trange kår. Troels Møller fortæller: ”Jeg var på besøg i går ude hos en kunde og fra du går fra parkeringspladsen til mødelokalet, der fornemmer du ting og registrerer stemninger, du ser historik og du smalltalker, som er med til at etablere en psykologisk tryg stemning, det har du ikke i det digitale rum”.

Men hvad gør vi så for at understøtte relationsopbygningen? Det at vi primært arbejder med længere forløb, kommer os til gode, og vi bruger meget krudt på, at kursisterne lærer hinanden at kende indbyrdes. De indgår i mindre læringsgrupper, og de får god tid til at være sammen den første dag på forløbet.

Umiddelbart var vi skeptiske i forhold til at lave reflekterende teams online. Men det har vist sig, at det digitale rum egner sig virkelig godt til den type gruppesamtaler. Fx bruger vi mediet aktivt ved at tænde og slukke for kameraet, når vi ’åbner og lukker’ for hhv. aktøren og det reflekterende team, fortæller Hanne Møller: ”Når vi arbejder med reflekterende teams, så arbejder vi altid med arkitekturen i hvordan de sidder i forhold til hinanden og det kan nogle gange blive lidt akavet. Online er det ikke akavet, her er det bare naturligt at tænde og slukke kameraet, og det forstærker tale-lytte-positionerne på en virkelig positiv måde”.

Både nærværet og intensiteten i samtalerne bevares – og øges måske endda, fortæller Kirsten Seeberg: ”Man kan sagtens skabe det der rum for fortrolighed og nærvær online, og når det går så godt, så kunne vi måske overveje fremadrettet at have de her to-tre timers samtaler i grupper online”. Hanne Møller er enig: ”Det kan være sparring, det kan være coaching, vejledning eller aktionslæringsmøder. Der egner det her onlinemedie sig virkelig, virkelig godt. Der opstår sådan en intensitet, og der kommer noget nærvær på en anden måde end når vi sidder i lokalet”.

 

Så er der hul igennem

Nogle gange opstår der situationer, som bliver lige lovligt nærværende og intense – og så igen, fortæller Randi Juul-Olsen: ”Jeg kan huske en dag hvor jeg underviste sammen med Kirsten, og hun flyttede rundt hele tiden fordi der var folk overalt på kontoret. Så var der håndværkere og så var der dit dut dat.” Den episode husker Kirsten Seeberg udmærket: ”Til sidst blev jeg nødt til at sætte mig ud på en altan i blæsevejr, og jeg syntes det var den bedste udfordring, for det var også lidt sjovt det der med at finde ud af hvad gør man så, i stedet for at gå i panik over det.” Randi Juul-Olsen husker deltagernes respons: ”Der var nogen der ringede til mig bagefter og sagde at det var fantastisk at hun stod der i blæsevejret, fuldstændig upåvirket og underviste i ledelse i kompleksitet.”

Det er gået op for os, at det at deltagerne får et kig ind bag ved skærmen, hvad enten det er hjemmeskoling af børn, naboer der ringer på døren eller krisehåndtering på en altan, kan give det nærvær, som ellers kan være svært at skabe online, fortæller Randi Juul-Olsen: ”Vi er jo professionelle og det skal vi være, men samtidig er vi i vores egne hjem og ja der kommer en gang imellem en og trækker i mig og det kan jeg ikke skjule. På den måde bliver der meget kortere mellem rollerne i at være professionel og være mor eller nabo eller hvad der nu måtte ske som forstyrrer en undervejs. Og jeg tror faktisk, at det er en af de ting, som er med til at skabe det her nærvær, fordi du kan ikke lade være med at vise mere af dig selv i den her situation.”

 

Hvad med teknikken?

Noget af det, vi indledningsvis troede ville blive en stor udfordring, var det tekniske. CUBIONs tilgang var derfor, at vi var beredt til fingerspidserne: ”I starten var vi helt overtjekkede på alt det tekniske og havde en ekstra konsulent med i baggrunden, som udelukkende havde til opgave at håndtere tekniske udfordringer”, fortæller Hanne Møller, og Troels Møller supplerer: ”Det er i hvert fald en god grundstruktur i organiseringen. Indtil man er nogenlunde erfaren. Og selv som erfaren kan det være et voldsomt pres at skulle håndtere formidling og teknik på samme tid”.

Selvom vi efterhånden har fået styr på det tekniske, er det klart det, som volder størst besvær, fortæller Hanne Møller: ”Vi havde en undervisningsdag den anden dag og der var pludselig nogen der ikke kunne komme på og der var ikke nogen forklaring. Og det er bare frustrerende for alle, for så ved man at de har en dårlig oplevelse ud af det.”

Men det er pudsigt at se tilbage på, at teknikken var så stor en bekymring i begyndelsen: ”For det var jo sådan noget vi var bange for – at folk ikke kunne logge på, at vi ikke kunne få grupperummene til at fungere osv.”, fortæller Hanne Møller, ”Men det gik jo over al forventning, og det blev hurtigt klart, at det tekniske overhovedet ikke er det vigtigste at bekymre sig om”.

 

Hvad er det vigtigste vi har lært om at lave god online undervisning?

”At se det som en fleksibilitet”, siger Kirsten Seeberg som det første, ”Se hvad mediet kan, og lad være med at lade dig begrænse for meget af, at det skal være på en bestemt måde, fx at du skal sidde ved et bord. Du kan stå ude i en skov, hvis du vil”.

Det med fleksibiliteten og variationen er vigtigt, understreger Hanne Møller: ”Husk at lave pauser. Husk at lave variation. Det gælder al undervisning, men det er endnu vigtigere her. Man skal simpelthen tænke på, at det er hårdt for folk at sidde og kigge ind i skærmen en hel undervisningsdag”.

Og Troels Møller supplerer: ”Jeg oplever selv at være træt på en anden måde og det er jeg ret sikker på, at det er man også i den anden ende. For det kræver enormt meget opmærksomhed at være i kontakt via en skærm”, fortæller han og tilføjer: ”Det er vigtigt at tænke dagen grundigt igennem, for man kommer hurtigere til sagen i sine indlæg og så er der pludselig plads til noget andet. Men man kan ikke bare fylde to indlæg yderligere på. Den går ikke. Det bliver for meget. Så det er noget med at få inddraget deltagerne via gode spørgsmål, finde nogen øvelser som kan konverteres ind i det her univers osv.”

”Og så vil jeg bare sige, at det er så meget nemmere end vi lige troede faktisk”, understreger Hanne Møller, ”Det er med bare at klø på. Og få øje på fordelene!”

 

De næste udviklinger

Selvom vi efterhånden føler os på hjemmebane med online undervisning, er der stadig digitale udfordringer, som vi glæder os til at kaste os over. Ét af dem er flipped learning, hvor deltagerne inden vi mødes online, skal se en film med et oplæg, som vi har filmet på forhånd. ”Når det lykkes at flippe undervisningen, er den kendetegnet ved aktive deltagere, der er tunede ind på, hvad der skal ske, og en underviser, der i højere grad fungerer som vejleder”, fortæller Kirsten Seeberg, og fortsætter: ”I flipped learning kan man prioritere dialogen i de møder man har, og det kan jeg se mange fordele i”. Men hvordan er et godt flipped learning oplæg strikket sammen? Hvad virker godt i den sammenhæng? Det bliver spændende at arbejde med.

En anden ting vi gerne vil udvikle på, er hvordan man i højere grad kan involvere alle i plenumdrøftelser. ”For der er er nogen, som har svært ved at melde sig på banen – sværere end de plejer”, fortæller Hanne Møller. Overvejelserne går på, om vi kan organisere plenumdrøftelserne på en anden måde.

I det hele taget vil vi gerne udvikle nye måder at arbejde med processer, som involverer og aktiverer mange på én gang. Og så er der en stor nysgerrighed som går igen hos alle CUBIONs konsulenter: Hvad siger deltagerne? ”Oplever de også, at det lykkes det her med at skabe et trygt rum eller at skabe nærvær på afstand?”, spørger Randi Juul-Olsen, ”Jeg kunne rigtig godt tænke mig at undersøge, hvad deltagerne oplever der virker og hvad de oplever er svært online.”.

 

Onlineundervisning – også efter Corona?

Ja, vi er faktisk ikke i tvivl om, at vi i én eller anden grad vil fortsætte med at lave onlineundervisning – også efter landet lukker op igen.

”Havde du spurgt os tilbage i januar 2020, så havde vi sagt ’Nej, sådan noget onlineundervisning, det skal man holde sig fra”, siger Kirsten Seeberg, ”men den opfattelse har vi fået ændret. Man kan en hel masse i det her medie, som giver nærhed og intensitet i undervisningen”.

Onlinemediet kan også give større fleksibilitet i undervisningen, fx med asynkron undervisning hvor vi optager undervisningen, så deltagerne kan følge den på et andet tidspunkt, hvis de fx har været forhindret i at deltage. Og så naturligvis via flipped learning.

Rent praktisk – og klimamæssigt – har onlineundervisning jo den klare fordel, at mange mennesker ikke behøver transportere sig et sted hen, peger Kirsten Seeberg på: ”Det giver os en mulighed for at tænke os om i forhold til hvornår er det vigtigt vi mødes og hvornår er det et supplement eller et godt valg at mødes online. Vi kan godt gøre nogen ting smartere”, siger hun.

Og så er der den tidsmæssige besparelse, som Randi Juul-Olsen peger på: ”Du går på, så er du på, du går af så er du hjemme. I den bedste af alle verdener, kan det være med til at skærpe fokus, fordi det samlede tidsforbrug – både for undervisere og deltagere – bliver mindre. Det er helt uvurderligt.”

”Nu har vi også prøvet at have eksaminer online, og det gik rigtig godt”, fortæller Hanne Møller, ”Folk bliver ikke så nervøse. Man sidder hjemme i sit eget hjem med ungerne i baggrunden. På den måde er det næsten en fordel. Så det er både eksamen, aktionslæringsmøder, vejledning og sparring, hvor jeg tænker at det skal vi blive ved med, for det egner det sig rigtig godt til!”

Så mens vi kigger ind i et Danmark, der forhåbentlig snart åbner mere og mere op, bliver det spændende at skabe en kombination af online og fysisk undervisning. ”Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne arbejde med det online element som et aktivt tilvalg og ikke som noget man er tvunget til, men hvor jeg selv kan vælge, at her tror jeg faktisk det vil supplere og give rigtig god mening. Hvis vi skal designe nye undervisningsforløb eller lederudviklingsforløb, hvornår er det så vi kan sige, at der vil de være en fordel at noget kan køre online.”, fortæller Randi Juul-Olsen og fortsætter: ”Fordi jeg tænker, at det kan rigtig meget og der vil være nogen måder at arbejde på og designe forløb, hvor det giver super god mening, at noget er fysisk og noget er online”.