Skip to content
kkh

Cubion skal uddanne Integrationsmentorer for nyankomne flygtninge

Kirsten Seeberg

Chefkonsulent og partner Antropolog

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har valgt Cubion til at udvikle og gennemføre en Integrationsmentoruddannelse for frivillige mentorer.

Formålet med uddannelsen er at klæde frivillige på til at blive kvalificerede mentorer, der kan hjælpe flygtninge tættere på arbejdsmarkedet. Mentorerne rekrutteres i de kommuner og organisationer der har fået tilskud fra styrelsen til at styrke integrationen af nyankomne flygtninge. Uddannelserne finder derfor sted i Haderslev, Helsingør, Næstved og Sorø/Ringsted Kommuner og i samarbejde med FIU-Ligestilling, Horesta og Ledernes Hovedorganisation.

Vi glæder os til at løse uddannelsesopgaven og udarbejde en elektronisk mentorguide i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og konsulentfirmaet MENTORLANDET. Uddannelserne vil blive gennemført i perioden april – oktober 2017.

Skriv en kommentar





Scroll To Top