Organisationsudvikling > Ledernetværk et forum for læring og udvikling
Konsulenthuset CUBION tilbyder at lede og drive ledernetværk, som et forum for udvikling og læring.
Gennem refleksion, coaching og faglige drøftelser af ledelsesmæssige udfordringer udvikler deltagerne nye handlemuligheder og kompetencer til finde vej i en kompleks og foranderlig verden.
Ledernetværket bygger på og stræber efter at videreudvikle fire fundamentale færdigheder:
- At have en anerkendende tænkning, så deltagerne ses som kompetente og i menneskelig og kompetencemæssig vækst
- At kunne skabe den nødvendige tillid til at få lov til at være nysgerrig, at stille spørgsmål og at søge nytænkende løsninger
- At kunne stille spørgsmål til fokuspersonerne, så de opnår ny indsigt, der bryder med aktuelle begrænsende antagelser, hvilket betyder, at de bliver i stand til selv at finde løsninger (empowerment, kunnen og kreativitet)
- At kunne strukturere samtalens forløb, så den målrettet fører til en fokusering, en øget selvtillid, en vilje til handling og til et resultat – som afsæt for fortsat udvikling
Værdimæssigt vil forløbet blive karakteriseret ved:
- At alle deltagere vil være nysgerrige og resultatorienteret på kloge og kreative måder, så det er muligt at hjælpe og understøtte den enkelte leder og ledergruppen med at lære, at udvikle og at vokse i målrettet handling
- At søge at låse op for deltagernes potentiale til at maksimere sine egne præstationer
Forløbene planlægges, justeres og evalueres i dialog med deltagerne og der udarbejdes i samarbejde med deltagerne en kodeks for forløbene som indeholder afstemning af forventninger, målsætninger, metoder, etik, roller og arbejdsformer.