Innovativ skoleledelse - giv folkeskolen mere luft

Hvem er ansvarlig for hvad i folkeskolen?

Ansvaret for driften og udvikling af folkeskolen er placeret hos borgmestrene i landets kommuner. Det skrev Kommunernes Landsforening og 34 borgmestre en kronik om i Politiken før jul. Det afgørende er, hvilke nye forståelser og udfordringer, der ligger fra borgmestrene til professionsledelserne i skolerne i en tydeliggørelse af hvad man egentlig må og skal som skoleleder. Borgmestrene vedkendte sig deres del af ansvaret for at kreative ledere og lærere kan bryde igennem med nye, skabende, inkluderede undervisningsformer, der når eleverne på elevernes præmisser. Men halvdelen af lærerne i disse borgmestres kommuner oplever desværre ikke at deres skoleledelse understøtter fleksibel undervisning, eksempelvis med brug af læringsstile. Det fremgår af KL’s egen statusanalyse for Partnerskab om folkeskolen.

25. januar 2010