
EVALUERING
Vi brænder for at lave evalueringer, der inddrager og involverer de relevante målgrupper – og giver mulighed for læring og forbedringer i løbet af evalueringsprocessen. Vi betragter først og fremmest evalueringer, som et udviklings- og innovationsredskab – og vore erfaringer viser os at det virker bedst, når det bliver sat i spil i en anerkendende tilgang.
Men der kan selvfølgelig være mange grunde til at ønske en evaluering, og vi arbejder med hele paletten og inddrager både uvildige og neutrale effektmålinger og lærende evalueringer med sparring og løbende dialog. Vi kan gennemføre meget stort anlagte evalueringer med ex ante og ex post undersøgelser, men også simultane selvevalueringer med øjeblikkelig refleksion og korrektion.
Vi har således en meget pluralistisk og åben tilgang til evalueringsfeltet, men det er vigtigt for os at evalueringerne giver rum for refleksion og handlemuligheder i målgruppen. Vores interesse er at skabe forbedringer – og vores udgangspunkt er derfor at fokusere på, hvad der fungerer godt og med et værdiskabende perspektiv, afdække potentialet.
Vores kompetencer spænder fra en præcis antropologisk viden om kvalitative faktorers betydning for individers handle- og meningsrum – og til et sociologisk metodisk greb om kvantitative undersøgelsers tilrettelæggelse, gennemførelse og analyse. Vores medarbejdere har løst et bredt spekter af evalueringsopgaver, der spænder fra de helt store million opgaver og til væsentlig mindre, men vigtige projektevalueringer.
Vores evalueringsrapporter er holdt i et mundret og klart sprog – og vore anbefalinger er handlingsorienterede.
INNOVATION
I CUBION ser vi innovationsmetoder som redskaber til at afdække og udvikle nye måder, at gøre tingene på i en virksomhed eller en organisations aktuelle praksis.
Innovation eller nyskabelse som er et godt dansk ord for det samme, rækker lige fra forsigtige justeringer og nødvendige tilpasninger til de radikale fornyelser - hvor på skalaen vi sætter ind i vores indsats, afgøres i samarbejde med den aktuelle samarbejdspartner.
Forbedring af praksis
Det hævdes ofte, at alting starter med et spørgsmål. For CUBION er det afgørende spørgsmål for en innovativ proces:
Findes der forbedrende alternativer til vores nuværende praksis?
Stiller man det spørgsmål i sin virksomhed eller organisation, og begynder at svare på det, er man godt på vej til at få udbytte af en nyskabende vidensudvikling.
Innovationsarbejde giver bedst resultater når det gøres systematisk. Det handler om at gentænke den aktuelle praksis inden for bl.a.:
Inddragelse og ejerskab
I en værdiskabende innovationsproces skal aktiviteter og resultater forankres hos medarbejdere, ledelse og brugere. CUBION samarbejder i opgaveløsningen med medarbejderkredsen og ledelsen om at skabe fælles ejerskab til de elementer i en innovativ kultur, der peger ud over det
enkelte projekt. Dette partnerskab skaber ekstra dynamik og energi i innovationsarbejdet.