Diplomuddannelse - skræddersyet til skoleledelser

Ledelsesopgaverne i skolen er under forandring

Nogen forandringer skyldes (med udgangspunkt i skolens traditioner som et aktivt udviklingsmiljø) selvvalgte udviklinger. Der er et stigende fokus på organiseringen af lærersamarbejde i klasse-og fagteam, på professionelle samarbejde mellem skole, fritidstilbud, PPR, socialforvaltning og UUV, på brobygningsinitiativer, på inklusion og på faglighed, prøver, diagnostiske tests og evalueringskultur.

Andre forandringer skyldes udfra kommende krav som aftalestyring, lønsumsstyring, dokumentation og skriftlighed, elevplaner, nationale test og nye prøveformer eller kommunale omorganiseringer og nye opgavefordelinger.

Atter andre er indirekte krav afledt af initiativer og profileringer som andre skoler og udbydere af uddannelses- og fritidstilbud, der appellerer til samme elev- og aldersgrupper, sætter i værk.

I mange ledelsesgrupper er der ønske om at videreudvikle både de individuelle og de fælles ledelseskompetencer. Der er behov for at videreudvikle professionalismen og sammenholdet. Der er ønske om at kvalificere samarbejdet og opgaveløsningen både indadtil og udadtil. Der er behov for at give ledelse og lederskab ny mening i de komplekse praksisfællesskaber, som alle skoler er centrale dele af.

Konkret er der behov for at udvikle svar på nye opgaver (f.eks. ændring af medarbejdersamtaler fra MUS til TUS), for fornyelse af fælles redskaber (f.eks. årsplaner, kontrakter, elevplaner og IT baserede porteføljesystemer) og for ny, fælles praksis (fra rådsmøder til team og afdelingsbaseret virksomhed). Der kan både udadtil og indadtil være behov for en fælles afklaring af ledelse og lederskab i tidens skole, herunder fortolkning og håndtering af balancerne mellem personaleledelse, forandringsledelse, driftsledelse og pædagogisk ledelse.

Et skræddersyet udviklingsforløb – ledelsernes læringsrum

Sammen med gruppen af Ungdomsskole ledere tilbyder Konsulenthuset Cubion derfor at tilrettelægge et ”skræddersyet” og modulopdelt forløb med Diplom i Ledelse. Forløbets enkelte elementer giver hver for sig merit for de som indstiller sig til og som får godkendt en prøve arrangeret af den partner og udbyder (CVU eller tilsvarende) af Diplom i Ledelse.

Forløbet tilrettelægges med udgangspunkt i og inddragelse af ledergruppernes daglige arbejde. Ledere, som ikke ønsker at indstille sig til prøve, kan følge forløbet og støttes i at anvende relevante teorier, metoder og værktøjer på daglig praksis i specielt dannede netværk og arbejdsgrupper.

Erfaringerne fra det samlede forløb søges delt på lederseminarer med deltagelse af alle tilmeldte og med inviterede gæster, som i dialog kan perspektivere og nyttiggøre de temaer og udviklinger, der kommer i spil.

Erfaringsbaggrund

Forløbet bygger på skoleledelsernes mangeårige erfaringer med god ledelse og på fælles fortolkning af de nye udfordringer og paradigmer i de aktuelle og i de kommende ledelsesopgaver.

Den foreslåede ramme for forløbet er siden efteråret 2005 udviklet af Konsulenthuset Cubion A/S i samarbejde med Skole- og Fritidsforvaltningen i Hvidovre Kommune, Handelshøjskolecenteret i Slagelse (Center for Lederskab), CVU Sjælland (Center for Omstillingsprocesser) og i dialoger med Forvaltningshøjskolen. Konsulenthuset Cubion har koordineret processen udfra erfaringer med ledelse, arbejdspladsbaserede læreprocesser, aftalestyring, evaluering og selvledelse i både offentlige og private virksomheder.

Rammen indtænker Undervisningsministeriets pulje til støtte af lærere og ledelser samt mulighederne for VUS m.v.

Konsulenter og praktikere fra Cubion støtter ledelserne (i institutioner og i forvaltninger) i deres arbejde med udvikling af egen skole og et fælles skolevæsen.

Den gennemtestede model, der er under stadig udvikling i dialog med alle aktører og interessenter, har skabt stor interesse i andre skolevæsner og i andre skoleformer.

Diplom i Ledelse

Forløbet er inddelt i

  1. En optakts, analyse og planlægningsfase. Her skabes rammen sammen med ledergruppen og der nedsættes en styre- og en arbejdsgruppe som følger hele projekter, bl.a. via løbende evalueringer efter hvert modul.
  2. Tre fastlagte moduler hvor indholdet vægtes i forhold til de aktuelle og kommende problemstillinger
  3. To valgmoduler (hvor teamet fastlægges endeligt og tones i dialog med deltagerne) og et afgangsprojekt.

Hvert modul (kan) afsluttes med en opgave og en prøve eller fremlæggelse, hvor der gives feed back på både det faglige indhold og på formidling og metodeanvendelse.

De tre fastlagte forløb har et generelt sigte, men bliver suppleret med målrettet arbejde i tematiske udviklingsgrupper, hvor konsulenter støtter gruppernes arbejde med udvikling af praksis, metoder og redskaber. Arbejdet med analyser og udvikling tager udgangspunkt i ledernes daglige udfordringer.

Derudover tilbydes sparring af lederteamet på hver skole i forhold til opgaveløsning, indbyrdes samarbejde og værdier i ledelse i forhold til samarbejde både indadtil, udadtil og ”opadtil” (forvaltning og ministerium mv.).

Arbejdstitlerne for de faste moduler er

  • ”Det personlige og professionelle lederskab – samarbejde i en teamledelse”,
  • ”Lederskab og medarbejderudvikling i den team og afdelingsopdelte skole” og
  • ”Lederskab, organisering og udvikling”.

Overskrifterne for hele forløbet er:

  • Professionel og professionsrettet lederskab
  • Ledelse og udvikling i et praksisfællesskab
  • Støtte til udvikling af daglig praksis og af ledernetværk
  • Kvalificering af ledelsernes lærings- og udviklingsrum.

Den praktiske tilrettelæggelse

De praktiske rammer aftales i planlægningsperioden med deltagerne. Rammerne kan variere i de forskellige forløb eller faser. Fra hele undervisnings- og arbejdsdage, over 2-3 timers målrettede sparrings- og redskabsforløb, til halve analyse- og dialogdage mod 3 – 5 dages seminar- og studieforløb med besøg i (udenlandske) fagmiljøer.

Opgaveskrivning og prøveperioder er placeret på tider af året, hvor der er mindst arbejdspres eller hvor effekterne er mest mulig anvendelige, f.eks. i en fremadrettet årsplanlægning.

Rammerne, temaerne, arbejdsformerne og indholdet aftales og justeres både på et indledende møde og løbende på opsamlings- og erfaringsmøder i forløbet.

Litteratur, referencer og teoretiske tilgange aftales udfra en formel ramme, som sikrer det faglige niveau og anerkendelsen af de opnåede både reelle og formelle kompetencer.

Den enkelte deltagers ledelseserfaringer og faglige baggrunde inddrages aktivt og mest muligt. Arbejdsformen stiller krav til deltagerne om aktivt samarbejde, hvis både de formelle krav og ønsket om differentiering skal tilgodeses.

I det gennemanalyserede pilotprojekt i en kommune er et optaktssemester og det første modul gennemført med godt resultat. Både skoleledere og forvaltning kan konstatere at udviklingen er gået hurtig både på skolerne og i det indbyrdes samarbejde. Erfaringerne er allerede overført til igangværende forløb både i offentlige og i private virksomheder.

Det siger de formelle krav

Hvis man ønsker merit, så skal man udarbejde en opgave efter hvert modul. Emnet vælges fra egen hverdag. Det analyseres med de præsenterede metoder og forslagene til handlinger og løsninger på de opstillede problemstillinger perspektiveres af de præsenterede teorier – men rettes mod udvikling af egen dagligdag.

Efter ”Ledelse og organisation” skal opgaven være på max. 40 sider, mens opgaverne efter de øvrige moduler må fylde max. 5-8 sider. Afgangsprojektet må fylde max. 60 sider.

Derudover præsenteres man for 800 – 1000 s. faglitteratur i hvert af grundmodulerne og 500-600 s. i hvert af valgmodulerne. Litteraturen er tænkt som inspiration og grundlag for analyse og perspektivering. Den inddrages i, præsenteres og drøftes i undervisningen og i de konkretiserende dialoger i temagrupperne samt i sparring i egen ledelsesgruppe.

Samarbejde om den formelle uddannelse

Konsulenthuset CUBION as har i samarbejde med Handelshøjskole Centret i Slagelse og CVU-Sjælland udbudt og gennemført det første modul af uddannelsen for skoleledere i Hvidovre. Sammen med nye skoleledelser og forvaltninger vælger vi en relevant udbyder som kan garantere et ”skræddersyet” forløb. Vi tilrettelægger forløbet så det også indeholder muligheder for et tilpasses ”førleder” modul.

Grundkravene og den opnåede merit er de samme som hos andre udbydere. Forskellen er, at vi i tilrettelæggelse, gennemførelse, effektmåling og justering tager udgangspunkt i de konkrete skoleledelser og forvaltninger som gruppe. Vi bytter på gruppens traditioner, kompetencer og aktuelle udfordringer. Vi tager afsæt i de kommunale målsætninger og tager hensyn til de nationale krav på området. Vi sigter primært mod at udvikle et professionelt lederskab og en dynamisk ledelseskultur. Hvordan det kan gøres perspektiverer og analyserer vi sammen med deltagerne i undervisning, tematiske dialoger, sparring og studieforløb. Alle temaer, faglitteratur og henvisning, metoder og opgaver tones i forhold til gruppens udviklingsbehov. Vi arbejder systematisk med erfaringsudveksling og videndeling i gruppen og udfra gruppen i det kommunale praksisfællesskab. Vi sikrer støtte fra erfarne konsulenter til både drøftelser i ledergrupperne og til den løbende planlægning, (selv)evaluering og kvalificering af forløbet.

Forløbet kan på denne måde være modeldannende også for udvikling af et førleder- og rekrutteringsforløb for ledelser og for udviklingen af lederskab i og omkring skolen.

Yderligere information

Er du interesseret i at vide mere, kan du kontakte chefkonsulent i Cubion A/S Peder Kjøgx.

Model for støtte til skole-, ledelses- og fagudvikling

Hvordan får I mest mulig ud af pengene og størst mulig effekt af indsatsen i udmøntningen af Puljen til efteruddannelse af lærere og skoleledere (UvM, 15. november 2006, sags.nr. 064.471.021)

Vi kan bistå jer med

  1. Analyse, planlægning og løbende evaluering af behov, indsatser og effekter
  2. Skoleledelse og skoleudvikling i et praksisfællesskab, teamledelse, ledernetværk og skolelederen som strategisk brobygger
  3. Evalueringskultur, test og prøver som ledelsesredskab – med kobling til kontraktstyring og kvalitetssikring
  4. Støtte til og organisering af udvikling af faglighed og fagmiljøer, på skolerne og på kommunalt niveau, inkl. brobygning til folkeskolens samarbejdsparter og inddragelse af støttesystemer som PC, PPR mv.
  5. Støtte til projektledelsen og løbende forankring af resultater, inkl. opbygning af værktøjskasser, metoder og rutiner.