Cubion
Værdiskabende udvikling
Underside 1

Lederudvikling > Coaching

CUBION opfatter coaching som professionelle samtaler, der:

  • Giver tid til fordybelse og eftertanke
  • Hjælper med til at udfolde en persons samlede ressourcer på en hensigtsmæssig måde
  • Bringer en persons eksisterende viden, færdigheder, potentialer og erfaring i spil på nye og værdifulde måder
  • Bringer nye perspektiver, forståelsesrammer og handlemuligheder i spil

Overordnet udtrykt skal coaching i forlængelse af ovenstående opfattes som en professionel, handlingsorienteret dialog. En dialog, der udfordrer og støtter et individ eller et team til at udvikle sin tænke-, handle- eller læremåde til at nå vigtige personlige eller organisatoriske mål.

Historien om CUBIONs måde at arbejde med coaching på er historien om "den eklektiske coach":

Coaching er en uhåndgribelig størrelse, der både er svær at indkredse fagligt, og som udøves af mennesker med vidt forskellig baggrund – nogle gange også en utilstrækkelig baggrund. Netop derfor mener vi i CUBION, at det er meget vigtigt at have en klar og præcist defineret tilgang til coaching, så vores kunder kan se hvilke antagelser og værdier, der ligger bag vores praksis.

Historien om CUBIONs måde at arbejde med coaching på er historien om ”den eklektiske coach”, fordi en eklektiker defineres som en person, der danner sin opfattelse ved at udvælge tanker i andres systemer. Så når vi i CUBION siger, at vi har en eklektisk tilgang til at arbejde med coaching, betyder det oversat til dagligt sprogbrug, at vi har en pragmatisk tilgang. Vi vælger ud blandt det tankegods, de teknikker og de metoder, som andre kompetente mennesker har udviklet for at fremme god coaching, og vi tager netop det, som giver mening for os, som vi kan identificere os med – og som afspejler vores værdigrundlag.

Sandhed forhandles i det sociale rum
- Det eklektiske er et godt begreb, da det indbefatter livserfaring og værdier i coaching. Hvis ikke man har værdier og livserfaring at bygge sine spørgsmål på, ved man ikke, hvor det kan gå hen. Med andre ord skal der være indsigt bag. Interventionen skal forstås således, at man gør brug af sig selv, eller stiller sig selv til rådighed. Men det er ikke nok at være til rådighed som menneske, man må også have en faglig baggrund at intervenere med.

Sådan sammenfatter administrerende direktør Troels Møller essensen i CUBIONs tilgang til coaching. Den bygger på den antagelse, at vi konstruerer vores opfattelse af verden i samspil med andre, og at sandhed forhandles og konstrueres i det sociale rum. Det som i videnskabelig terminologi kaldes for det socialkonstruktivistiske erkendelsesgrundlag.

Professionel dialog
CUBION opfatter coaching som professionelle samtaler, der:

  • Giver tid til fordybelse og eftertanke
  • Hjælper med til at udfolde en persons samlede ressourcer på en hensigtsmæssig måde
  • Bringer en persons eksisterende viden, færdigheder, potentialer og erfaring i spil på nye og værdifulde måder
  • Bringer nye perspektiver, forståelsesrammer og handlemuligheder i spil

Overordnet udtrykt skal coaching i forlængelse af ovenstående opfattes som en professionel, handlingsorienteret dialog. En dialog, der udfordrer og støtter et individ eller et team til at udvikle sin tænke-, handle- eller læremåde til at nå vigtige personlige eller organisatoriske mål.

CUBIONs form og strategi for coaching bygger generelt på sund fornuft. Det vil sige, at alle konsulenter har en professionel tilgang i den forstand, at vi besidder en dømmekraft, der i samtalesituationen fortæller os, hvordan vi skal agere. Det giver os mulighed for at arbejde med spørgsmål og tilgange, der passer til den enkelte person og situation. Desuden er vores coaching metode praktisk og konkret, ved at vi bringer fokuspersonen i spil og får vedkommende til at skabe overblik over handlemuligheder.

 

 

 




 
Cubion A/S

Aarhus
Skæringvej 100
8520 Lystrup

København
Overgaden Neden Vandet 45, 5 th.
1414 København K
Administration:
Storegade 12, 1 th.
DK-8850 Bjerringbro
T +45 8618 1320
F +45 8613 1070
cubion@cubion.dk
Copyright © 2004-2012 Cubion A/S